Fordele og ulemper ved at holde Singles Day i din butik

De seneste par år har der på Black Friday været historier om, at butikker helt har droppet Black Friday. Som butiksejer kan det være oplagt at få den samme tanke i forbindelse med Singles Day. Dagen er ikke så stor herhjemme endnu, og derfor kan det virke meningsløst at skulle bruge tid på at lave en masse reklame og gode tilbud. Har du tid til det, har det dog også sine fordele. Dem og ulemperne kan du blive klogere på her.

Fordele ved at holde Singles Day som butiksejer

Nå ud til nye kunder

Singles Day er en glimrende anledning til at nå ud til nye kunder. Hvis du er meget aggressiv i din markedsføring, vil du helt sikkert nå ud til nye mennesker, der ikke nødvendigvis kendte til din butik i forvejen. Samtidig er der bare generelt flere folk i gaderne og flere søgende på internettet, når det er Singles Day. Kan du være tilgængelig her, kan du med stor sandsynlighed ramme folk, der ikke kender dig i forvejen. Det behøver ikke kun at være i form af folk der køber. Det kan også bare være flere tilmeldinger til dit nyhedsbrev.

Kom af med gamle varer

Har du nogle varer, du har haft liggende i butikken i for lang tid, og som stadig kan sælges? Hvorfor så ikke give en klækkelig rabat på denne vare til Singles Day? Hvis du holder Singles Day, giver det en anledning til at komme ind i din butik, og kan du præsentere en række billige varer, vil flere være tilbøjelige til at købe. Derfor er Singles Day en rigtig god mulighed til at komme af med gamle varer.

Gode muligheder for at skille sig ud

I og med Singles Day i Danmark endnu ikke er så stort, har du nogle rigtig fine muligheder for at skille dig ud i forhold til dine konkurrenter, såfremt de altså ikke holder Singles Day. Undersøg gerne, om dine konkurrenter har planer om at lave Singles Day tilbud – har de ikke det, bør du virkelig overveje at lave nogle gode tilbud, så du kan skille dig ud.

Ulemperne ved at holde Singles Day som butiksejer

Du mister fortjeneste

Den helt store ulempe ved at afholde Singles Day er, at du mister fortjeneste. Dog skal du overveje, om de mulige ekstra salg ikke vil opveje for den tabte indtægt? Hvad er historikken generelt med Singles Day i din by. Er det noget folk gider?

Dagen er ikke så stor herhjemme endnu

Da Singles Day endnu ikke er så populært herhjemme endnu, er der en chance for, at du ikke får en så høj ROI, hvis du virkelig gør noget ud af dagen. Bruger du flere tusinde kroner på din butiksudsmykning, skal der nogle ordrer igennem. Her er det vigtigt at tænke grundigt over, om det kan lade sig gøre for dig. Har du eventuelt nogle erfaringer fra Cyber Monday, der jo heller ikke er den største handelsdag herhjemme?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *